image1

Hornorm
Studenterkørsel

image2

Hornorm
Studenterkørsel

Aftale om studenterkørsel

 

Aftalens parter

Aftalens parter består af Hornorm Studenterkørsel ApS, CVR. 40189726 (herefter benævnt Udlejer), og personen bag den online afgivne ordre (herefter benævnt Lejer). 
Lejer bekræfter med sin accept af disse aftalevilkår, at være min. 18 år på tidspunktet for afgivelse af ordren.

Flg. vilkår er gældende for aftalen mellem parterne.

 

Det lejede

Udlejer stiller specialopbygget studenterlastbil til rådighed, som præsenteret i online tilbud. Enkelte vogne kan være branded af sponsorer. 
Alle kørsler er inkl. chauffør, oprydning, hovedrengøring efter kørslen samt alle lovpligtige tilladelser og forsikringer.

 

Kørerute

Kørslen afvikles på den/de dato(er), som aftalt iflg. booking. 

Lejer forpligter sig til senest d. 1. maj i det år kørslen finder sted, at indsende endelig kørerute til Udlejer.

Af hensyn til planlægning, forbeholder Udlejer sig retten til at starttidspunktet for køreruten ikke kan ændres 6 uger inden kørslen.

Udlejer tilstræber at overholde køreruten så vidt muligt. Dog tages der forbehold for forsinkelse – blandt andet på grund af tæt trafik, tissepauser, omveje grundet lave broer og vejarbejde, at Lejer tager lang tid om at komme af/på vognen ved besøg etc, hvorfor Udlejer ikke på noget tidspunkt kan drages til ansvar for forsinkelser i køreruten. 
Da Udlejer kører efter GPS, kan der opstå tilfælde, hvor der nødvendigvis ikke navigeres efter den rute, som Lejer mener er hurtigst.

Lastbilen ankommer uden pynt ved den først angivne adresse i køreruten. 
Som udgangspunkt er der afsat 30 min. til pyntning. Udlejer forbeholder sig ret til at afvise pynt, der vurderes at være til fare for trafiksikkerheden.

Det tilstræbes at der køres med samme lastbil på dag to ved to-dages kørsler, såfremt kørselsdagene ligger lige efter hinanden. Herved kan der nøjes med 10 min. til pyntning, da gårsdagens pynt bliver siddende på vognen.

Evt. overskydende køretid på 1. dags kørsel, kan ikke overflyttes til en evt. 2. dags kørsel.

Den ordinære køretid skal som udgangspunkt være afsluttet senest kl. 20:00. 
Dog har klasser der kører på deres dimissionsdag, mulighed for at afslutte den ordinære køretid efter kl. 20:00.

 

Betaling

Betalingen kan deles op i 3 rater, der forfalder som flg.:
Et depositum 1 måned efter booking.
2. rate 6 måneder efter booking.
3. rate 12 måneder efter booking.
Kreditten tilbydes rentefrit af Udlejer og betalingsdatoerne kan fraviges efter aftale. 

Dog skal bookingens samlede beløb være indbetalt senest 14 dage inden kørslen.

Ved tilføjelse af ekstra personer efter aftalens indgåelse, efterfaktureres den forholdsmæssige pris per ekstra person herfor, ud fra bookingens oprindelige pris, og med en betalingsfrist på 14 dage.

Såfremt Lejer ønsker at tilkøbe ekstra timer til den ordinære køretid, kan dette gøres for kr. 750,- pr. påbegyndt ½ time og med en betalingsfrist på 14 dage. Prisen kan fraviges i henhold til tilbud givet af udlejer.

Af hensyn til planlægning af kørslerne, forbeholder Udlejer sig retten til ikke at tage imod tilkøb af ekstra timer 4 uger inden kørslen.

 

Fortrydelsesret

Aftalen er bindende på det tidspunkt, hvor Lejer afgiver ordren online. 
Ifølge forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 9, har lejer 14 dages fortrydelsesret, gældende fra tidspunktet for indgåelse af aftalen. Se bilag 3 i loven her. 
Såfremt Lejer ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten, kan dette ske ved at benytte Udlejers standardfortrydelsesformular, som kan findes på hjemmesiden.

 

Annullering eller afbrydelse

Ved Lejers aflysning af aftalen efter fortrydelsesfristen er overskredet, har Lejer flg. muligheder for at blive løst af aftalen:

  • der opnås enighed om at flytte kørslen til et andet tidspunkt der kan lade sig gøre for begge parter.
  • Udlejer holdes økonomisk skadesløs.

Ved nedbrud tilbyder Udlejer, hvis muligt, at levere erstatningsvogn til fortsættelse af kørslen. Lejer accepterer at denne vogn kan afvige fra den oprindelige vogn i model, opbygning og udstyr, hvilket ikke giver ret til kompensation.

Udlejer har mulighed for at sætte enkelte personer af eller helt afbryde kørslen, såfremt det vurderes at personer i klassen udviser uforsvarlig, farlig eller uacceptabel adfærd under udlejningen. Lejer frasiger sig ethvert krav mod Udlejer i forbindelse hermed. 
Inden kørslens start, gennemgås sikkerhedsinstrukser og reglement med hele klassen.

Udlejers aflysning af aftalen skal ske med længst mulig varsel og kan ske som følge af manglende kørselstilladelse, tekniske fejl på køretøj, tekniske fejl i bookingsystem som f.eks. resulterer i overbooking eller andre lignende forhold.

Kan turen ikke gennemføres helt eller delvist som følge af forhold som ikke er Lejers ansvar eller risiko, (f.eks. forhold hos Udlejer, nedbrud eller punktering), er Udlejers ansvar begrænset til en forholdsmæssig tilbagebetaling, svarende til det ikke gennemførte antal timers kørsel. 
Udlejer kan ikke drages til ansvar for uforudsete fejl og mangler under kørslen (f.eks. tekniske udfald). Sådanne forhold vil forsøges udbedret hurtigst muligt undervejs og berettiger ikke til et afslag i prisen. 
Udlejer er, uanset hvad, i intet tilfælde erstatningsansvarlig for et beløb højere, end svarende til den aftalte pris for kørslen.

Lejer afstår ved sin booking ethvert krav som følge af udlejers aflysning.

 

Øvrige betingelser

Ødelagte ting erstattes af Lejer. Omkostninger efterfaktureres hos den givne Lejer.

Ved booking bekræfter Lejer at have informeret hele klassen om aftalens indhold samt at have opnået klassens accept heraf.¨

Såfremt disse vilkår ændres, informeres Lejer hurtigst muligt herom. Såfremt Udlejer ikke modtager indsigelser inden 30 dage herefter, anses vilkårene for accepterede af Lejer.